Af Kristian R. Hansen, Crescendo

24.155 kr. om måneden og en pensionsordning på 15% er nok til, at du må søge nye måder at spare op på.

Regeringen og Enhedslisten sænkede med finansloven for 2012 loftet for indbetaling på ratepension fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Det betyder, at rigtig mange bliver nødt til at se sig om efter andre måder at spare op til alderdommen på.

Bliver du ramt af pensionsloftet?
Indtil 2010 var der intet loft overindbetalinger til ratepension med fuldt fradrag i topskatten.

I 2010 og 2011 skulle du tjene 579.710 kr. plus 15% pension for at blive ramt af et nyindført pensionsloft på 100.000 kr. Loftet blev indført for at finansiere indkomstskattelettelser.

Fra 2012 skal du bare tjene 289.855 kr. om året (24.155 kr. om måneden) plus 15% pension, før du støder hovedet mod det nye loft på 50.000 kr. (289.855 x 1,15 x 0,15 = 50.000 kr.). Loftet sænkes for at finansiere flere offentlige udgifter.

Det betyder, at også mange ”almindelige lønmodtagere”, som tjener mere end 24.155 kr. om måneden og har en pensionsordning gennem ansættelsen, får beskåret pensionen. For den sidste gruppe gælder der dog en overgangsperiode frem til næste overenskomst.

Og da grænsen for topskat er 389.900 kr., betyder det, at alle topskatteydere bliver ramt. Det er også blevet kaldt millionærskat ad bagdøren.

”Nedsættelsen af loftet giver et incitament til at reducere den pensionsopsparing, der i dag er fradragsberettiget og bliver beskattet på udbetalingstidspunktet”, skriver skateministeren i lovbemærkningerne. Newspeak!

Hvor mange bliver ramt af pensionsloftet?
Skatteministeren anslår, at 250.000 danskere vil blive ramt af den hårdere beskatning, nedsættelsen af pensionsloftet indebærer:

En nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspensioner betyder, at ca. 250.000 personer i større eller mindre grad vil skulle omlægge deres pensionsindbetalinger. Denne omlægning kan enten bestå af øgede indbetalinger til andre typer af pensionsordninger (primært livsvarige alderspensioner) eller øget fri opsparing.

Hvad koster loftet den enkelte dansker?
Det kan være vanskeligt at sætte præcist tal på, hvad forslaget kommer til at koste den enkelte dansker i ekstra skat.

Pensionsbranchens interesseorganisation, Forsikring & Pension, skriver i sit høringssvar til lovforslaget, at ”skattestigningen skjules for kunderne … men kommer til at optræde som en lavere rente.”

Hvad tjener staten på det?
Skatteministeren skriver i lovforslaget: Grundlæggende er et fradragsloft, herunder nedsættelse af et loft over pensionsindbetalinger en fremrykning af fremtidige skattebetalinger. Det giver et incitament til at reducere den pensionsopsparing, der i dag bliver beskattet på udbetalingstidspunktet. Når fremrykningen af skattebetalingen alligevel medfører et varigt skatteprovenu, skyldes det omlægningen bort fra pensionsformue over mod ”fri” formue, som er hårdere beskattet end pensionsafkast.

Samlet set skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 3 mia. kr. i 2012 og i 2013 før tilbageløb og adfærd. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt adfærd skønnes provenuvirkningen at være et merprovenu på ca. 2.290 mio. kr. i 2012 og ca. 2.270 mio. kr. i 2013. Målt i varig virkning skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu på ca. 520 mio. kr. årligt.